Sammenlign microcement med traditionel nedrivning af fliser. Få overblik over omkostninger, tidsforbrug og dokumenteret CO₂-reduktion – særligt relevant i badeværelser og andre “dyre” rum.

Microcement - økonomi, miljø og praksis

Beregn din besparelse her

MicroC-beregneren sammenligner microcement med traditionel nedrivning og ny opbygning. Indtast m² for gulv og vægge – vælg asbestscenarie ved behov – og få økonomisk besparelse og CO₂-reduktion pr. projekt. Modellen er optimeret til badeværelser og er vejledende.

“Sådan bruger du beregneren”

  1. Indtast for gulv og vægge.

  2. Marker asbestmistanke, hvis bygningen/klæberen er fra ca. slut 70’erne – midt 80’erne.

  3. Tryk Beregn – se økonomi, CO₂-gevinst og saneringstillæg (hvis relevant).

  4. Gem resultatet og book en faglig gennemgang for at validere forudsætningerne på netop dit underlag.

Mini-beregner · Kun m²

Indtast arealer – vi beregner forskellen for dig.

Areal & forhold

Ved mistanke: få screening hos autoriseret virksomhed. Nedrivning af fliser med asbest kræver sanering.

Resultat (økonomi)

Udfyld m² og tryk “Beregn”.

*Vejledende beregning. Brug autoriseret rådgivning ved asbestmistanke.*

“Hvad får du i resultatet?”

  • Økonomisk besparelse (kr.) ved microcement vs. nedrivning/ny opbygning, inkl. container/affald og forventet nedetid.

  • CO₂-besparelse (kg) ved at undgå unødvendig bortskaffelse, ny produktion og transport.

  • Saneringstillæg ved asbest (vises separat), så du kan vurdere risiko og totaløkonomi realistisk.

Hvorfor bygge ovenpå fliser?

  • Mindre nedetid: Arbejdet kan ofte gennemføres på få arbejdsdage, fordi nedrivning, bortkørsel og genopbygning undgås.

  • Lavere risici for støv og støj: Ingen eller minimal tunge nedrivningsprocesser.

  • Fugefrit, rengøringsvenligt udtryk: Færre samlinger – færre steder snavs sætter sig.

  • Bevarer konstruktioner: Døre, lister og installationer forstyrres i mindre grad takket være tynd opbygning (ca. 1,5–4 mm).

Økonomi – Hvor kommer gevinsten fra?

Når vi bygger ovenpå fliser, spares især på:

  • Nedrivning: Ingen/markant mindre borthugning af fliser, afstøvning og containere.

  • Bortskaffelse: Lavere affaldsmængder og færre kørsler.

  • Genopbygning: Mindre behov for ny spartling, puds og retablering.

  • Tidsforbrug: Færre mandetimer på nedrivning og rengøring – mere tid på finish.

Typisk prisbillede (vejledende, for at illustrere logikken):

  • Traditionel løsning (nedriv + nye fliser): Omfatter nedrivning, affald, ny opbygning, fliselægning, fugearbejde og koordinering.

  • Microcement ovenpå fliser: Forberedelse + microcement-system + forsegling. Ofte lavere samlet pris end traditionel løsning, særligt i mindre/mellemstore badeværelser – men konkrete tilbud afhænger af underlag, areal, detaljer, fald, afløb og valg af finish.

Bemærk: Ved alvorlige underlagsfejl, fugtproblemer eller behov for ændret fald kan en traditionel ombygning stadig være det rigtige økonomiske valg. Vi rådgiver om det mest fornuftige løs scenarie.

Miljø & Affald – Hvorfor det giver mening

  • Mindre affald: Ved at bevare eksisterende fliser undgår man tunge affaldsfraktioner og containere.

  • Færre nye materialer: Tynd opbygning (ca. 1,5–4 mm) betyder markant mindre materialeforbrug end ny fliseopbygning.

  • Mindre transport: Færre afhentninger/leverancer og kortere arbejdstid = lavere samlet miljøbelastning.

  • Længere levetid via korrekt system: En tæt, forseglet overflade er let at holde og kan vedligeholdes/reforsegles, hvilket kan udskyde en ny, materialetung renovering.

Begrænsninger – Hvornår bør man rive ned?

  • Løse eller bomlydende fliser i større omfang.

  • Fejlagtigt fald uden realistisk mulighed for lokal udbedring.

  • Skjulte fugtskader eller svigt i eksisterende membran/konstruktion.

  • Behov for omlægning af installationer (afløb, vand/varme) eller ændret planløsning.

I disse tilfælde beregner vi en alternativ løsning og forklarer konsekvenser for økonomi og miljø.

Opsummering Microcement

Microcement ovenpå eksisterende fliser kan være en hurtigere, mere skånsom og ofte mere økonomisk vej til et nyt badeværelse—med væsentligt mindre affald og driftsforstyrrelser. Forudsætningen er en faglig vurdering af underlag, fald og vådrumssikring, samt korrekt opbygning efter anvisninger.

Næste skridt:

  • Book en gratis gennemgang – vi vurderer underlag, fald og vådzoner.

  • Få et konkret tilbud – send mål, fotos og kort beskrivelse af rummet.

  • Bestil prøveplader – se farver og glans i jeres eget lys.

Forudsætninger for at lægge ovenpå fliser

For at løsningen bliver teknisk korrekt og langtidsholdbar, vurderer vi altid:

  1. Underlagets stabilitet: Fliser skal sidde fast uden løse partier. Eventuelle løse klinker udbedres/udskiftes, og fuger efterspændes hvor nødvendigt.

  2. Fald og afløb: Eksisterende fald mod afløb skal være tilfredsstillende. Er faldet utilstrækkeligt, rådgiver vi om lokale udjævninger eller hvor en større ombygning er nødvendig.

  3. Vådrumssikring: I vådzoner skal der være dokumenteret vådrumssikring/membran som del af det samlede system. Vi følger gældende regler og producentanvisninger.

  4. Overfladeforberedelse: Afrensning, affedtning, mat-slibning, primer og evt. udjævning for optimal vedhæftning.

  5. Detaljer: Silikonefuger, hjørner, rørgennemføringer og overgange til gulvafløb afsluttes efter gældende praksis.